Løbetræning til musik kan være sjov og motiverende på mange forskellige måder.
Videnskabelige eksperimenter har vist, at musik kan give løbere en højere præstationsevne igennem højere motivation, større effektivitet, højere smertetærskel og større parathed.
Musik kan dog også bruges på andre måder, for eksempel kan den skabe stemning ved løb til stille musik, musikken kan give minder og tanker, og musik kan få én til at opleve omgivelserne mere intenst.
Musik kan også bruges som legende element, give lyst til at variere ens løb og lyst til at lege og danse.
Du skal altså vælge musik ud fra, hvordan du vil træne. For mange løbere er det ikke kun intensiteten der tæller, men lige så vigtigt at komme ud og mærke naturen, lave fartleg igennem skoven på forskellige måder, se forskellige landskaber eller tænke over tingene.
Hver måde at dyrke idræt på har sin egen musik!
Præstationsforbedrende musik skal først og fremmest være musik, som tænder løberen. Dette er det vigtigste! Det behøver ikke være vild dødsmetal, det kan være lige så fint med popmusik - så længe musikken motiverer!
Der er en række faktorer i valget af musik til forbedring af præstation og motivation:
Da musik kan øge din præsationsevne og presse dit tempo i vejret, kan det også være godt at intervaltræne til. Her kan man med fordel veksle mellem et intenst og vildt nummer i intervallet og et afslappende nummer i pauserne.
Du kan for eksempel tilrettelægge din playlist, så du løber til et musikstykke på 3 minutter, der er vildt, efterfulgt af et musikstykke på 3 minutter der er stille og roligt. Gentag dette princip 4-5 gange og du har en meget effektiv løbetræning.
I intervaltræningen skal den vilde musik presse dit tempo og din intensitet i vejret. Dette er vigtigt for at opnå den rette effekt af træningen.
Brug løbemusik-testen på idrætsmusik.dk til at finde løbemusik til dine intervaller.
Alt indhold på idrætsmusik.dk er licenseret under en Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 3.0 Licens
Idrætsmusik.dk af Niels Kristian Hansen Skovmand, niels@skovmand.org